Sparring er et udtryk, som stammer fra idræt. Sparringspartnerens opgave er at lægge op til, at idrætudøveren kommer til at træne lige præcis det, der skal udvikles.
En del af sparringen er også at klargøre mål, så vi ved, hvad vi skal arbejde hen i mod.
˝
Jeg har erfaret, at alt det jeg støder ind i af besværligheder i mit liv: Arbejdsmæssigt, ægteskab, sygdom, svært ved at sætte de rette grænser, søvnbesvær m.m. også rummer et positivt aspekt. En mulighed for udvikling og fordybelse. Måske i retning af at stå bedre ved sig selv. Måske i retning af at blive mere kærlig over for sig selv (og dermed over for andre) eller måske i en helt anden retning.
˝
Det er bare ind i mellem meget svært at få øje på potentialet for forandring og udvikling. I hvert fald lige nu og her. Det er ofte også svært selv at gennemskue, hvad der er op og ned og hvor mulige veje og udveje er, når man står midt i besværet. Det kan her være gavnligt med en sparringspartner.